Denne klumme er skrevet af PC Asmussen fra Gøglerskolen den 10. august, og offentliggjort i Aarhus Stiftstidende 14. august.
Tårer for Trille
Hvad kan vi gøre, når døden rammer?
Den 12. juli blev min meget gode ven, tætte samarbejdspartner og gamle elev Trille Lucassen dræbt i en trafikulykke, kun 43 år gammel. En meningsløs og alt for tidlig død.
Trille var kendt som cirkusdirektør på Cirkus Tværs, »Mama« i Cirkus Von Kriegenbaums familie-cirkus, en gudbenådet ildsjæl med et virke fra Gellerup til Kenya og Mellemøsten.
Ja, hvad kan man gøre, når døden rammer?
Man kan holde en værdig bisættelse. Og det fik hun.
Over 1000 mennesker i Domkirken tog afsked med Trille med store klapsalver. SÅDAN. Hun blev klappet ud af manegen, som den gøgler hun var.
Bagefter var der samling i Haveforeningen Søvang, hvor Trille boede. Der blev budt på taler, musik fra de varme lande og fest til den lyse morgen. Tak til Søren Stockmar og alle de andre, der med kort varsel og midt i sommerferien, fik givet Trille den afsked, hun fortjente. STORT TAK TIL JER.
Men er det alt? Er der ikke mere, vi kan gøre? Hvordan håndterer vi hverdagen? Når bisættelsen er ovre, når blomsterne er visnet…
Jeg oplever, at det hjælper at tale til de døde. Måske sidder de deroppe og lytter. Og der er så meget man ikke fik sagt, eller gerne vil sige igen:
Kære Trille, du var en fantastisk elev fra dag et, da du kom ind ad døren på det første hold på Gøglerskolen i 1989.
Kære Trille, du var en dygtig organisator i »Gøglernes Arbejdsformidling«, hvor du bankede det ene job op efter det andet til både dig selv og til alle vennerne fra BZ-miljøet. Det startede med »rødvin-jobs«, men blev snart til professionelt cirkus i Von Kriegbaums familiecirkus.
Kære Trille, du var en værdifuld repræsentant for eleverne i Gøglerskolens bestyrelse i mange år.
Kære Trille, du var en skattet gæstelærer, når du indtog Gøglerskolen med dit runde hoved, din smittende latter og din store kærlighed.
Kære Trille, du var en fantastisk ven og rejsekammerat på vores mange jobs i Syrien og Palæstina.
Kære Trille, du var en suveræn cirkusdirektør på Cirkus Tværs, der på mange måder blev dit helt store svendestykke. Her kunne du udfolde alle dine talenter: Projekter, forestillinger, turneer, rejser. Og altid med det dybe engagement. Du var et pædagogisk naturtalent. Du var allerbedst, når du stod på gulvet i joggingtøj og dirigerede tropperne. Du havde den der fantastiske evne til at servere en skideballe på rette tid og sted. Sekundet efter kunne du grine kærligt og forsonligt med hele din rundhed. Og så var alt glemt og den gode stemning genoprettet.
Kære Trille, du var en dejlig sprechstallmeister, »Mama«, med din røde turban, din hæse røst og din glade gøgler-humor.
Kære Trille, du var en rigtig ven. En ven, man kunne stole på og regne med. Også når vi var uenige eller sure på hinanden – så vidste vi altid, hvor vi havde hinanden, dybest set.
Kære Trille, du var en sød og kærlig moder.
Kære Trille, du var helt speciel. Vi er alle sammen specielle. Men du var specielt speciel…
Tak for den tid vi havde dig hos os.
Du vil ikke blive glemt…
Men er det det? Eller er der mere, vi kan gøre, når døden rammer?
Ja, vi kan huske at nyde livet, mens vi har det.
Og huske at være gode ved vores nærmeste, mens vi har dem…